2011 er desværre ingen undtagelse fra de seneste års gentagne stigninger på ejendomsforsikring.
Netop i denne tid varsler flere forsikringsselskaber store stigninger på eksisterende forsikringspræmier, med henvisning til bl.a. årets vejrforhold lige fra vinterskader 2010/2011 til de omfattende skybrudsskader hen over sommeren.
Vi ser stigninger helt op på mellem 40 og 80 %.
Hvis man modtager varsling om en præmieregulering - ud over den aftalte indeksering - er man som minimum frit stillet i nogle uger, uanset aftalte forlængede opsigelsesvarsler og aftaleperioder. Det kan man udnytte til at tjekke priserne i andre forsikringsselskaber, da det er forskelligt, hvad selskaberne prioriterer indbyrdes. Ofte sættes præmierne i intervaller, og hvor man havner i den dyre gruppe i et selskab, havner man måske anderledes i et andet.
Vi bistår naturligvis gerne ved hjemhentelse af alternative forsikringstilbud, kontakt i givet fald jeres ejendoms kontaktperson hos Boligadministratorerne hvis I har ønske herom, eller har spørgsmål i relation til jeres forsikringsforhold i øvrigt.
Af Allan Rigelsø, 24.11.2011
Boligadministratorerne A/S · Nyropsgade 13, 1., 1602 København V · Telefon: 33 38 11 11 · Telefax: 33 38 11 10 · info@boadm.dk