Boligadministratorerne A/S blev etableret 1. august 2003 af Ole Ostenfeld, Erik Thane Christensen og Allan Rigelsø, der havde fælles fortid fra andet ejendomsadministrationsselskab. Etableringen skete med ønsket om alene at forestå kundernes daglige administration, og at bringe kunderne i centrum med nøgleordene tillid, nærvær og engagement.
Sideløbende med opstarten af Boligadministratorerne etablerede Torben Rasmussen Andel og Bolig Administration. Torben, der havde fælles fortid med Ole, Erik og Allan, etablerede Andel og Bolig Administration for stiftelse af nye andelsboligforeninger mens Boligadministratorerne primært etableredes med det formål, at tilbyde administration af allerede etablerede andelsboligforeninger. De fire havde haft et godt samarbejde i deres tidligere virke, og det var derfor naturligt, at der blev indledt et samarbejde mellem de nye firmaer.
Samarbejdet bestod i, at Andel og Bolig Administration stiftede nye andelsboligforeninger, mens Boligadministratorerne overtog administrationen, såfremt de blev valgt på den stiftende generalforsamling. Samarbejdet blev udvidet gennem tiden og den 1. september 2006 overtog Boligadministratorerne dele af Andel og Bolig Administration, for den 1. januar 2008 at overtage resten, da Torben Rasmussen valgte at træde ud af selskaberne. Derfor har firmaerne i dag fælles ejerkreds og adresse.
Boligadministratorerne og Andel og Bolig blev fusioneret fuldt ud i 2011.
2 af de 3 stiftere af selskabet, Erik Thane Christensen og Ole Ostenfeld, trådte ud af såvel virksomhed som ansættelse i hhv. 2017 og 2018. I 2019 indtrådte advokat Helle Werliin, som medejer, efter årelang ansættelse. Boligadministratorerne A/S ejes aktuelt derfor af Helle Werliin samt Allan Rigelsø.